Identitet og dannelsesfællesskaber

Identitet og dannelsesfællesskaber

Hvilken betydning har køn, alder, social baggrund og etiske værdier for pædagogens faglige identitet?

- I det feltarbejde vi var ude i, mødte vi en kvindelig middelalderen pædagogmedhjælper som var uddannet politibetjent – man kunne tydeligt se forskel på hvordan de anden etniske drenges adfærd var overfor det unge personale og politibetjenten. Drengene havde mere respekt for den unge mandlige medhjælper end med den unge kvindelige medhjælper, men det kunne tydeligt ses

at politibetjenten var den, som de unge respekterede mest.

Etiske værdier:

- støtte og hjælpe de enkelte drenge til at opnå eller genvinde evnen til at deltage aktivt og ligeværdigt i hverdagslivet, de sociale fællesskaber og i samfundslivet samt

- at etablere social retfærdighed i samfundet ved at bidrage med deres ekspertise i samfundsdebatten.

Hvilke livsbetingelser har jeres målgruppe og hvilken betydning har dette for deres identitet og udvikling?

- Vores målgruppe har den livsbetingelse at de har en religion de skal følge, samtidig med at de også skal bidrage til det danske samfundskrav. De anden etiske drenge skal yde en ekstra indsats for at blive accepteret i vores samfund – denne ekstra ydelse kan påvirke deres identitet og udvikling ved at de ikke kan finde ro i sig selv.

Hvad er tilbuddets grundlag, indhold og mål med deres pædagogiske indsats i forhold til målgruppen?

- Dagtilbudsloven. Et frivilligt tilbud til unge mellem 13-20 år – mål at komme i klubben, så de undgå at komme ud i problemer bl.a. gadekriminalitet – indhold – form for frihed under ansvar.

o Hvad har målgruppen brug for af støtte? Og hvad skal pædagogen udvikle?

- De har brug for at blive guidet på vej til videre uddannelse/arbejde til det danske samfund. Brug for omsorg og støtte.

- Pædagogen skal udvikle tryghed, fællesskaber, venskaber.

Hvordan oplever målgruppen de tilbud de er tilknyttet?

- Vores målgruppe i ungdomsklubben var rigtig glad for at kunne komme der og møde andre etniske samt danske. De fik her mulighed for at spille computer, eller andre spil med hinanden. Herved kunne de udvikle fællesskaber og venskaber, som gjorde det vigtigt for dem at møde op til klubaftenerne.

o Hvad siger og oplever målgruppen? – hvad siger og oplever pædagogerne?

- Målgruppen er glad for tilbuddet

- Pædagogerne oplever glade og udadvendte drenge, der får mod på tilværelsen i et dansk samfund.

Beskriv hvordan og i hvilken grad at målgruppen indgår i de 4 typer af arenaer for praktisk deltagelse/praksisfællesskaber?

- Tilhørsfællesskaber: Sociale kompetencer. De anden etniske drenge indgår i det fællesskab der er i denne ungdomsklub.

- Arbejdsfællesskab: De kan arbejde sammen om de opgaver de bliver stillet.

- Værdifællesskab: Flere forskellige kulturer.

- Medborgerfællesskab: De har rettigheder og pligter i denne ungdomsklub som skal overholdes.

o Hvilken betydning har praksisfællesskaberne for målgruppens dannelse?

- Man bliver påvirket for alle de arenaer man indgår i.

Den didaktiske relationsmodel - SKB

Den didaktiske relationsmodel

Læreforudsætninger:

I feltarbejde unge med anden etnisk baggrund 13-18 år er der blevet planlagt et SKB forløb, som er en massage leg, hvor de unge skal i kontakt med deres egen og andres krop. Det er for at skabe nærhed og tryghed ved det at røre ved det modsatte køn.

Rammefaktorer:

· I forløbet skal de unge i kontakt med eget køn og det modsatte køn og de vil blive guidet til hvad de skal gøre og hvordan. Legen fortsætter at der er plads til at kunne sprede sig, samt at underlaget er behageligt at ligge på, så det bliver en afslapning at få massage uanset relationer, køn, alder m.m.

Mål:

Målet med massage legen er at gøre de unge med anden etnisk baggrund mere trygge ved at være i berøring og bruge egen krop og se om der er dominans kønnene i mellem (om kvinderne føler sig underlagte).

Indhold:

1. En lille halv time:

Dreng + dreng skal lave franskbrøds legen - pige + pige skal lave franskbrøds legen. Dreng + pige skal lave franskbrøds legen.

Brødet skal æltes, rulles, formes, prikkes, og så skal der korn på toppen.

Målgruppe:

Målgruppen er en gruppe anden etnisk unge mellem 13-18 år fra en ungdomsklub i Ålborg og Randers. Disse to ungdomsklubber skal sammenlignes.

Aalborg ;)

Hej derude :)

Vi var for første gang i felten søndag, hvor vi fik interviewet unge med anden etnisk baggrund og uddelt spørgeskemaer. I dag vil vi tage ud i vores næste ungdomsklub, som ligger i Randers, som hovedsageligt har dansk etniske unge medlemmere. I denne ungdomsklub vil vi interviewe de unges viden omkring anden etniske, men os for at undersøge, hvad deres syn er på dem angående familieliv, køns opfattelse og ægteskab.

Didaktisk model UMD

Didaktisk model

Indholdet: Skuespil el. fortælling

Læringsforudsætninger: Jeg stiller de unge i alderen 13-18 år for en dramaopgave, hvor de skal lære lidt mere om sig selv og om hinanden. De skal få større forståelse for hinandens etnicitet.
Rammerne: Er meget åbne. De skal lave enten et mindre skuespil eller en fortælling om, hvad de tænker når de hører vores emne Familieliv, kønsopfattelse og ægteskab.
Mål: Mine mål for denne aktivitet er, at observere de resultater de unge bringer. Dannes der nogle mønstre i fortællingerne? Tydeliggøres det i skuespillet hvordan reglerne er i deres hjem? Hvis de ikke tager opgaven seriøst, kan det så være der ligger skam til grunde for dette? Målene er ikke fastlagte, da jeg mener alle resultater er brugbare i forhold til opgaven.
Arbejdsprocessen / læreprocessen: Både processen under aktiviteten og det endelige mål er i fokus. Jeg vil blandt andet fokusere på om de overhovedet kan arbejde sammen, og om der ubevidst er en kønsopfattelse blandt dem, eksempelvis hvis en af pigerne i en gruppe domineres til at tage en rolle i stykket, som drengene ikke selv vil spille. Ydermere vil jeg fokusere på det endelige resultat som de fremviser for mig og min gruppe. Største fokus er, hvad vi kan lære af at observere en sådan proces, og om vi kan få en forståelse for deres herkomst.
Vurderingen / evaluering: Kommer når forløbet er gennemført.

I felten d. 1. Maj

Søndag d. 1. Maj tager vi til ungdomsklubben Løvvangen i Nørresundby, Ålborg. Denne ungdomsklub er specielt kendt for medlemmerne, med højt antal af unge med anden etniske baggrund. Vi har planlagt at vi den pågældende søndag vil starte med at lære de unge at kende, inden vi kaster dem ud i aktiviteterne fra vores linjefag. Så søndag d. 1. Maj, vil vi interviewe de unge og danne en god kontakt med dem, så de føler sig mere trygge ved os. Vi vil medbringe spørgeskemaer som vi håber de vil hjælpe os med at få udfyldt, vi vil naturligvis informere dem om, at interviewet og spørgeskemaet er anonymt.

Lovgivning inden for ungdomsklubområdet

Der er tre mulige lovgivninger for etablering af klubtilbud eller lignende:
-Dagtilbudloven
-Ungdomsskoleloven
-Lov om social service

Under dagtilbudsloven findes:
Afsnit IV - Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge. 

Kapitel 10

Formål for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge:

§ 65. Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge skal i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbud m.v. skal som led heri bidrage til at udvikle børns og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber. 

   Stk. 2. Klubtilbud m.v. indgår i kommunens generelle fritidstilbud til større børn og unge og skal   efter kommunalbestyrelsens beslutning også kunne rette sit arbejde mod større børn og unge med behov for støtte. Aktiviteterne i tilbuddene skal afspejle målgruppens alder og bredde. 

   Stk. 3. Klubtilbud m.v. skal give større børn og unge kendskab til øvrige aktivitets-, kultur- og   fritidstilbud, så børnene og de unge bliver i stand til selv at tilrettelægge deres fritidsliv, når de ikke er i klubtilbud m.v. 

   Stk. 4. Klubtilbud m.v. skal støtte de større børn og unge i deres fremtidige muligheder på   uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet. 

   Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjer, der sikrer børns og unges indflydelse på indholdet i det enkelte tilbud. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at reglerne om forældrebestyrelser, jf. §§ 14-16, skal finde anvendelse på visse tilbud. 

Kapitel 11

Etablering og drift af klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge.

§ 66. Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge kan etableres som institutioner eller i andre organisationsformer. 

   Stk. 2. Klubtilbud m.v. kan drives af en eller flere kommuner som kommunalt klubtilbud. 

   Stk. 3. Klubtilbud m.v. kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som   selvejende klubtilbud. 

   Stk. 4. Klubtilbud m.v. kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som privat klubtilbud. 

Kapitel 12

Optagelse, plads i anden kommune og opsigelse. 

   Optagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge i opholdskommunen. 

§ 67. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om optagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge efter § 66, stk. 2-4. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 

   Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at selvejende og private klubtilbud helt eller delvis selv skal træffe afgørelse om optagelse i klubtilbuddet. 

§ 68. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i klubtilbud m.v. efter § 66, stk. 2-4. 

   Stk. 2. Selvejende og privat klubtilbud med optagelseskompetence, jf. § 67, stk. 2, skal fastsætte og   offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i tilbuddet. 

  

Plads i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge i anden kommune 

§ 69. Alle større børn og unge har adgang til at blive optaget i et klubtilbud eller andet socialpædagogisk fritidstilbud til større børn og unge efter § 66, stk. 2-4, i en anden kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen til brug for klubtilbud m.v., jf. dog stk. 2. 

   Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lukke ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner af kapacitetsmæssige årsager og under væsentlige hensyn til børn fra kommunen. 

   Stk. 3. Alle børn har i forbindelse med flytning til en anden kommune ret til at bevare en plads i et   klubtilbud efter § 66, stk. 2-4. 

   Stk. 4. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter regler for lukning af ventelisten for   optagelse af børn og unge fra andre kommuner, jf. stk. 2. 

  

Opsigelse og udmeldelse 

§ 70. Kommunalbestyrelsen kan ikke opsige børn og unge, der er optaget i et klubtilbud eller andet socialpædagogisk fritidstilbud. 

   Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering træffe afgørelse om udmeldelse af et klubtilbud m.v. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 

   Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at selvejende og private klubtilbud selv skal træffe afgørelse om udmeldelse af klubtilbuddet. 

   Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn og unge af et klubtilbud m.v. 

   Stk. 5. Selvejende og private klubtilbud med udmeldelseskompetence, jf. stk. 3, skal fastsætte og   offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn og unge af tilbuddet. 

Kapitel 13

Tilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge og forældrenes   egenbetaling.

   Tilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud i opholdskommunen 

§ 71. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give forældre et tilskud pr. barn til brug for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud efter § 66, stk. 2 og 3, i opholdskommunen. 

   Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 skal udgøre mindst 80 pct. og forældrenes egenbetaling højst 20 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved ophold i klubtilbud m.v. bortset fra materialer og forplejning samt ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse. 

   Stk. 3. Kommunalbestyrelsens tilskud til materialer skal mindst udgøre 50 pct.   Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give tilskud til forplejning. 

   Stk. 4.  Tilskud og egenbetaling fastsættes af kommunalbestyrelsen på grundlag af klubtilbuddenes   vedtagne budgetter. 

§ 72. Ved optagelse i et kommunalt eller selvejende klubtilbud beregnes kommunalbestyrelsens   tilskud og forældrenes egenbetaling på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for det enkelte klubtilbud m.v. eller på grundlag af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter for klubtilbud m.v. af samme type i kommunen. 

§ 73. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal til private klubtilbud give et tilskud pr. barn eller ung, der optages i tilbuddet. 

   Stk. 2. Tilskud til privat klubtilbud fastsættes af kommunalbestyrelsen, og forældrenes egenbetaling   kan højst udgøre 20 pct. af det private klubtilbuds budgetterede bruttodriftsudgifter som aftalt med kommunalbestyrelsen. 

   Stk. 3. Ved optagelse i privat klubtilbud beregnes kommunalbestyrelsens tilskud pr. barn og   forældrenes egenbetaling på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for den enkelte ordning. 

   Tilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud i anden kommune 

§ 74. Kommunalbestyrelsen skal give et tilskud pr. barn, der optages i et klubtilbud eller andet socialpædagogisk fritidstilbud efter § 66, stk. 2-4, i en anden kommune, hvis opholdskommunen har klubtilbud m.v. som tilbud til aldersgruppen, eller hvis forældrene i forbindelse med flytning ønsker at bevare en plads til barnet i et klubtilbud m.v. i en anden kommune. 

   Stk. 2. Ved optagelse i et klubtilbud m.v. i en anden kommune end opholdskommunen beregnes   opholdskommunens tilskud således, at det svarer til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter pr. plads, jf. § 71, stk. 2, for klubtilbud m.v. i opholdskommunen. Kommunalbestyrelsen skal endvidere give tilskud efter § 71, stk. 3, ved brug af klubtilbud m.v. i en anden kommune. 

   Stk. 3. Tilskuddet kan dog højst svare til opholdskommunens tilskudsprocent beregnet af de   budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede klubtilbud m.v. i institutionskommunen som beregnet i institutionskommunen, jf. § 71, stk. 2, tillagt tilskud efter § 71, stk. 3, og § 73, jf. dog §§ 75-77. 

   Stk. 4. Opholdskommunen skal betale tilskuddet direkte til institutionskommunen. 

   Stk. 5. Forældrene skal betale forskellen mellem tilskuddet fra opholdskommunen og   bruttodriftsudgiften pr. plads i det benyttede klubtilbud m.v. som beregnet i institutionskommunen,  jf. § 71, stk. 2 og 3, samt §§ 72 og 73. 

§ 75. Når forældre vælger et klubtilbud m.v. i en anden kommune end opholdskommunen, kan kommunalbestyrelsen i opholdskommunen beslutte at give et ekstra tilskud til institutionskommunen   for enten at reducere institutionskommunens udgifter, reducere egenbetalingen eller begge dele. 

   Stk. 2. Opholdskommunen skal betale det ekstra tilskud direkte til institutionskommunen. 

Under Ungdomsskoleloven findes:

  § 3. Ungdomsskoletilbudet skal omfatte: 

   1) Almen undervisning. 

   2) Prøveforberedende undervisning. 

   3) Specialundervisning. 

   4) Undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold. 

   Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskoletilbudet desuden skal omfatte: 

   1) Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel. 

   2) Heltidsundervisning. 

   3) Andre aktiviteter, som i overensstemmelse med ungdomsskolens formål kan indgå i kommunens   samlede ungdomspolitik. 

   4) Undervisning i dansk som andetsprog for udlændinge mellem 18 og 25 år, jf. § 3, stk. 5, i lov om   undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre. 

   Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at ungdomsskoletilbudet skal omfatte klub- og anden fritidsvirksomhed. 

   Stk. 4. Virksomhed i henhold til stk. 3 skal gennemføres på samme økonomiske vilkår som   tilsvarende virksomhed efter folkeoplysningsloven.

Under lov om social service findes:

Særlige klubtilbud

§ 36. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i §§ 65 og 66 i dagtilbudsloven.

Stk. 2 . Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om beregning af tilskud og egenbetaling for ophold i de særlige klubtilbud.

Disse oplysninger er indhentet fra www.retsinformation.dk samt www.ungdomsringen.dk

 

Brev til ungdomsklub

Kære ungdomsklub.
Vi er 3 pædagogstuderende fra Randers, som har en aftale med jer, om at komme i feltarbejde i jeres ungdomsklub i uge 17, 18 og 19. Vi vil gerne i dette brev fortælle lidt om, hvad vi har planlagt for disse uger, og hvad vi håber på at få ud af forløbet.
Vores emne for feltarbejdet er Familieliv, kønsopfattelse og ægteskab, dette emne er med henblik på unge indvandrere og de dilemmaer de evt. kan møde, i forhold til deres forældre. De bor i et andet samfund, end deres forældre voksede op i, og de kan derfor have problemer i forbindelse med hvad der er ”rigtigt” og ”forkert”, da forældrene kan have meget anderledes meninger, end de danske etniske kammerater har. På baggrund af dette, vil vi gerne interviewe de unge i jeres klub, for at få en større forståelse for deres eventuelle problemer med henblik på valg af partner – ægteskabs idéer (hvad mener de selv, i forhold til forældrene?). Hvordan er kønsopfattelsen med henblik på de unge kvinder (er det okay, at de flytter i egen lejlighed, får uddannelse og bliver gift med en etnisk dansker)? Udover interviews vil vi lave nogle aktivitetsforløb med de unge, ud fra de tre linjefag der er i vores uddannelse; Værksted, natur og teknik. Sundhed, krop og bevægelse og sidst men ikke mindst Udtryk, musik og drama. I VNT har vi overvejet muligheden af, at få de unge til at male et billede af, hvad de tænker når de hører vores emne Familieliv, kønsopfattelse og ægteskab. Vi er spændte på hvad vi vil komme til at se på disse billeder, om de hver i sær har forskellige syn på dette, eller om der gendanner sig et mønster mellem billederne..? I SKB vil vi forsøge os med en massageleg, for at se hvordan de unge mænd og kvinder opfører sig overfor hinanden. Altså om det er komplet udelukket at de danner par med en af modsatte køn, eller om mændene og kvinder kan arbejde sammen, uden at et af kønnene bliver underlagt dominans..? I UMD vil vi stille de unge overfor en opgave, hvor de skal lave et lille skuespil ud fra emnet om familieliv, kønsopfattelse og ægteskab. Rammerne for skuespillet er helt åbent, eneste krav er at det skal kunne relatere sig til hovedemnet. På denne måde håber vi på at se, hvordan de unge selv tolker dette emne, og for at få en indsigt i hvordan de selv tror deres fremtid bliver.
Vi håber, at interviews kombineret med aktiviteter fra linjefag, kan give os en større indsigt i de unges liv og de dilemmaer de står overfor i hverdagen.
Vi håber dette har givet jer lidt indsigt i vores gruppearbejde, og vi glæder os meget til at komme op til jer.

Med venlig hilsen
Anja Locki Pedersen, Ann-Louise Guldbæk og Charlotte Risør Missiaen