Arveprins Knud

Arveprins Knud
Manden der har inspireret vores gruppe ;)

tirsdag den 29. marts 2011

UMD i feltarbejdet.

For at inddrage UMD i feltarbejdet om Familieliv, kønsopfattelse og ægteskab, har jeg tænkt på, at tage udgangspunkt i drama delen af linjefaget, og hermed bede de unge om at dele sig i mindre grupper (alt efter om de er for mange til at være i én gruppe), og planlægge og fremvise et mindre rollespil på baggrund af vores emne (Familieliv, kønsopfattelse og ægteskab). De får frie hænder til rollespillet, eneste krav er at det skal kunne relateres til emnet. Jeg er spændt på at se, hvilke bud de kommer med, og om der tydeliggøres hvilke dilemmaer de står over for, i forhold til de traditioner og normer de har i hjemmet, og de traditioner og normer de kan blive påvirket af i skolen, af deres venner og fra fjernsyn osv. Videre planlægning kan først ske, når vi har fundet en institution, som vores vejleder bifalder. - Charlotte Missiaen

1 kommentar: